Spring til indhold
Sammen Om
Næstved Kommune

Hjemløse & pårørende

Akut overnatning, varme måltider, opsøgende arbejde og støtte til borgere uden fast bopæl.

6 tilbud

Gadefodbold og fællesskab

Din kondition eller boldhåndtering betyder ikke noget for din deltagelse. Det handler om at få rørt sig, have det sjovt sammen med ligesindede og måske få skabt nogle betydningsfulde forandringer i livet. Du kan deltage så meget du vil. Al deltagelse er gratis. • Fitness & styrketræning • Fodbold (OMBOLD) • Badminton • Svømmehal • Fælles gåture • Cykling

Åbent tilbud — du kan komme uden visitation

Åbent værested og spisefællesskab

Café Håbet er et værested for socialt udsatte. Har du brug for at tale med nogen, så er personalet klar til at tage imod dig: • Tøjvask, bad og mad • Støttende samtaler efter behov • Kontakt til sagsbehandler, egen læge, psykiatri, misbrugsbehandling • Kontakt til natherberg eller forsorgshjem • Samarbejde med støttekontaktperson • IT-tilbud — råd og vejledning til NemID, Netbank, borger.dk, e-Boks osv. • Gældsrådgivning og privat økonomi

Åbent tilbud — du kan komme uden visitation Engvej 22

Sundhedsfaglig støtte til socialt udsatte

Mobilsygeplejen tilbyder lindring, behandling og sundhedsfaglig brobyggende vejledning for socialt udsatte borgere med misbrug. Vi hjælper bl.a. med: • at vurdere om der skal søges læge eller skadestue • skadereduktion ved indtag af stoffer • hjælp med sårskader og fixeskader • at tage kontakt til psykiatrien • at tage kontakt til tandlæge • almindelig fodpleje • etablering af kontakt til det øvrige sundhedsvæsen • følgeskab ved møde med sundhedsvæsenet

Visiteret — kræver henvisning Engvej 22

Akut overnatning

Akut overnatningstilbud for borgere med særlige sociale problemer, herunder hjemløshed, rusmiddelproblematikker eller psykiske lidelser. Tilbuddet er målrettet borgere, der aktuelt eller senest har haft adresse i Næstved Kommune. Indsatsen ydes efter §79. Der kan ved behov tilbydes opfølgende samtale med personale om borgerens aktuelle situation.

Åbent tilbud — du kan komme uden visitation Marskvej 22C

Møder borgere på gaden

Opsøgende støtte til borgere i hjemløshed eller i risiko for at miste bolig. Indsatsen foregår på gadeplan og i tilknytning til Natherberg. Der stilles ingen krav om bolig, handleplaner eller udviklingsmål. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens aktuelle situation og behov, og borgeren kan være anonym. Støtten kan bl.a. omfatte: • formidling af plads på herberg/forsorgshjem • støtte til boligsøgning • hjælp til økonomi og gæld • støtte til ansøgninger (kontanthjælp, sygedagpenge, pension, enkeltydelser, hjælpemidler) • kontakt til læge, misbrugsbehandling og psykiatri • øvrig støtte efter borgerens behov

Åbent tilbud — du kan komme uden visitation Marskvej 22C

Hjælp til hjemløse og socialt udsatte

Landsdækkende organisation der driver herberger og opsøgende arbejde for hjemløse i Næstved og resten af landet.

Åbent tilbud — du kan komme uden visitation