Spring til indhold
Sammen Om
Næstved Kommune

Ventilen Næstved

For ensomme unge 15–25 år

I Ventilen kan du være den, du er. Vi frivillige sørger for, at alle er med i fællesskabet, og at alle bliver set og hørt. Alle de unge, der kommer hos os, vil gerne have hjælp til at komme ud af ensomheden, så der er mange, der har det ligesom dig. Vi tager imod nye unge hver tirsdag i mødestedet. Den første gang skal du komme en halv time før de andre unge – altså kl. 17:30. Så vi lige har mulighed for at hilse på dig, fortælle dig mere om, hvad vi laver og høre lidt om dig, inden de andre kommer. Snakken er lige så meget for, at vi kan finde ud af, om Ventilen er det helt rigtige tilbud til dig. Samtalen skal du tage alene sammen med vores frivillige. Du behøver ikke give os besked på, om du kommer på forhånd – men du må gerne. Vi håber at få lov til at møde dig! I Ventilen Næstved er der plads til lidt af hvert. Vi elsker oplevelser, både af de store og små slags! Derfor sørger vi for at fylde vores fællesskab ud med både ture til stranden, Tivoli, shelterture og meget mere.

Relaterede temaer